Kontaktchef med partnerpotentiale

Equity To be negotiated

Vi søger en kontaktchef med lederevner og partnerpotentiale, der kan bidrage med den salgsmagi og ekspertise, som Oneclevercode.com mangler. Hvis du brænder for at skabe resultater i fælleskab med andre, at have indflydelse og måske savner fleksibilitet og frihed i dit arbejdsliv, så er dette stedet at arbejde.


HVEM ER VI

Oneclevercode.com er et digitalt bureau med fokus på strategi, branding af websites, gennemtænkt kode og altid – altid – æstetikken i orden. Derfor har vi igennem de sidste 3 år skabt professionelle, skarptskårne websites til vores, altid glade, kunder.

Vi sælger websites til B2B kunder i prisklassen 40.000 – 500.000 DKK, mobile apps og fungerer som underleverandør til en række danske bureauer. Derudover sælger vi også snart, under platformen Great/Simple, website-pakkeløsninger til mindre kunder.

Oneclevercode.com består af et lille, men solidt hold af designere, udviklere og projektledere, som på salgsfronten hidtil har nydt godt af vores gode renommé, der har sikret en jævn tilstrømning af kunder. Men nu skal virksomheden løftes til næste niveau, og her kommer du ind i billedet.

 

DIN PROFIL

Vi ønsker at etablere en stærk salgsafdeling med dig som styrmand, så vi kan blive helt skarpe på salgsfronten. Her bliver du en essentiel brik i virksomhedens vækstfase. Målet for virksomheden er at vækste med 4-5 nye medarbejdere årligt, hvoraf du udgør en vigtig komponent i både rekruttering og eksekvering.

Som kontaktchef skal du kunne systematisere og igangsætte målrettede salgsaktiviteter, senere etablere en salgsafdeling med de rette medarbejdere og mest af alt gennemarbejde vores salgsstrategi i samarbejde med partnerne i virksomheden.

 

KOMPETENCEKRAV

Stillingen kræver i sin natur ingen bestemt uddannelsesmæssig baggrund. Vi forventer, at du har en solid praktisk ledererfaring fra en tilsvarende stilling i en teknisk og web-orienteret B2B virksomhed. Her lægger vi vægt på dokumentation for tidligere opnåede resultater.

 

DU BESIDDER SÅLEDES FØLGENDE KVALIFIKATIONER:

  • Stor erfaring fra salg af websites, programmeringstimer og webbaserede løsninger er et krav.
  • Stærkt netværk i den danske webbureaubranche, da vi ofte agerer underleverandører for disse.
  • Du er god til at forhandle og stærk til at etablere og vedligeholde de langsigtede kunderelationer.
  • Du er typen, der bider dig fast og ikke giver op – på en pæn måde – også selvom salgsprocessen trækker ud.
  • Du udviser høj energi, vedholdenhed og tager ansvar, ligesom du tilfører tempo og entusiasme til organisationen.

DINE ARBEJDSOPGAVER

Du bliver en del af virksomhedens ledelse og refererer direkte til stifterne. Som kontaktchef bliver du overordnet ansvarlig for, at vi når vores salgsmål hver måned:

  • Opsøgende salg af vores B2B-løsninger
  • Ansættelse og oplæring af nye salgskonsulenter
  • Rådgivende salg, gennem vejledning af vores produkter og viden om målgruppen.
  • Strømline vores produktsortiment.
  • Udvikle en salgsstrategi, der gør os skarpere på, hvilke løsninger er mest rentable.
  • Administration og opdatering af pipeline, så et stringent salgsflow sikres.
  • Udvikling og forbedring af salgsmaterialer og salgsværktøjer i samarbejde med de resterende partnere.

 

VI TILBYDER

Mest af alt får du et superskarpt design- og produktionsteam til at gribe dine salg samt en veldokumenteret kundeportefølje, som du kan bruge som reference. Hos os bliver du desuden del af en fleksibel arbejdsplads, hvor der er gode vilkår for familielivet, foruden muligheden for at kunne blive partner i Oneclevercode.com.

 

LØN

I opstartsfasen bliver du provisionslønnet, på sigt med fast grundløn, og – såfremt samarbejdet fungerer – medejerskab og en central lederrolle i virksomheden.

 

HVORDAN SØGER DU

Er stillingsopslaget som skrevet til dig, så kontakt os i dag på hello@oneclevercode.com. Vi søger løbende, indtil den rette profil er fundet.

 

ARBEJDSSTED

Vi har kontor på Amager i København, og det ville være skønt, hvis du sad hos os, men det er ikke et krav, da vi er en remote arbejdsplads. For os er det vigtigste at finde den rette profil og bor du ex. i Jylland, er det ingen hindring. Vi arbejder trods alt med internettet…

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.

Work life balance
Work life balance

Carve out time for your kids, friends and personal cider projects.

Working at
Greatsimple.com

Great Simples primære forretningskoncept er at levere æstetiske, sikre og stabile websites til danske virksomheder, som har fingeren på pulsen, men samtidig har andet at give sig til end at fifle med kode og layout. Vores målgruppe går aldrig på kompromis med hverken æstetik, kvalitet eller fordybelse, og det samme gør vi ikke

Read more about Greatsimple.com

company gallery image