Webshop (salg af møbler/interiør) søger en 3. partner

Salary Competitive

Vi søger en partner som har lysten til at drive og vækste en webshop med detailprodukter (likehome.dk). Vi har rigtig mange tiltag i pipeline, men har brug for en ekstra mand til at hjælpe med at realisere dem. Vi forventer at ramme en omsætning på 2 millioner i 2019, hvor 20% estimeres vil komme fra udlandet.


Vi er 2 brødre som driver likehome.dk og ejer 50% hver. Vi er begge i starten af 30'erne.

Vi forsøger at leverer en god og fair service overfor vores kunder. Vi har fået meget ros for hjemmesidens design som har et minimalisktisk og stilrent look - der er dog stadig en masse ting vi ønsker at forbedre.

  • René er lagermanden og sørger for at bestillingerne kommer hurtigt og godt afsted. Ydermere håndterer René kontakten med leverandører ift. reklamationer. René sidder også med produktoprettelse og sørger for at produktoplysningerne som forekommer på sitet er korrekte og fyldestgørende.
  • Jimmi sidder med hjemmesideudvikling samt udviklingen af det bagvedliggende ERP-system. ERP-systemet holder alle oplysningerne omkring vores kunder og vores varer og integrationen mellem ERP-systemet og webshoppen er 1:1. Alle systemer er selfmade.
    • Produktoprettelse samt produktændring kan foretages direkte fra ERP-systemet
    • Færdiggørelse af ordre og fragtbooking kan foretages fra ERP-systemet
    • Webshoppen er lavet i WooCommerce
  • Jimmi håndterer til daglig kundesupporten (telefonisk, email og chat)

På nuværende tidspunkt har vi lager i Tranum, hvor vi får afhentet vores pakker alle hverdage af GLS. Vores GLS-fragtaftale deles med ejstruplys.dk, hvorved vi opnår en god volume. Vi har i 2018 fået opbygget et godt lager som dækker over 4800 lagervarer.

Vi er selvlært på alle tænkelige måder, men dét der særligt kendetegner os - og vores måde at drive forretning på - er procesoptimering. Hvordan kan vi gøre tingene smartere, hurtigere og bedre? Hvordan kan vi forøge konverteringsgraden yderligere? Hvordan kan vi optimere siden, så salget rettes henimod vores lagervarer? Vi stræber efter det perfekte.

Hvad vi søger:

  • Vi søger en 3. partner som har lysten til at tage del i rejsen med at vækste likehome.dk yderligere
  • Keywords: Du har viljestyrke, gåpåmod, ryggrad/vedholdenhed og er idérig, energisk og visionær - kan visualisere hvor forretningen kan være i 2020/21
  • Er allerede (har allerede et/flere CVR-numre) - eller har lyst til at være selvstændig
  • Kompetencerne du kommer med er ikke afgørende (de ovenstående punkter vægtes højere), men hvis vi skal nævne nogle ting, så vil det være et plus hvis du har én eller flere af nedenstående kompetancer
    • God forretning-/økonomisforståelse
    • Og/Eller har programmeringserfaring (PHP, Excel (VBA), CSS, Javascript, Wordpress, WooCommerce)
    • Og/Eller har erfaring indenfor kundekontakt (høflig/velformuleret i både tale og skrift). Både B2C og B2B.
    • Og/Eller har markedsføringsekspertise (SoMe, Google Ads, Affiliate m.v.)
    • Generel god forståelse for webshops, brugervenlighed, designs m.v.
    • Er perfektionistisk overfor de arbejdsopgaver du arbejder med
    • Tør at sige din mening, men er også lydhør overfor andre holdninger
  • Du er bosat i Nordjylland/Midtjylland
  • Lyst til at hjælpe med pakning af varer på lageret når der er travlt

I 2018:

  • Behandlede vi ca. 1500 ordre med en gennemsnitlig ordrestørrelse på 909,33 kr.
  • Startede abonnement ved e-mærket og har fået nogle positive resultater herpå (fragtscore 95% + kundescore 9.3)
  • Investeringer i lageroptimering (såsom luftpudemaskine samt labelmaskine m.v.)
  • Forbedringer/effektiviseringer af systemer herunder optimering af lagerhåndtering og ordrehåndtering

I 2019:

  • Q1: Får vi kontor i Aalborg hvor vi ønsker 1-2 praktikanter/studentermedhjælpere
  • Q1: Vi omstrukturer virksomheden til ApS
  • Fordobling i vækst (3000 ordre)
  • Mindst 10 nye samarbejdsaftaler indgås - altså nye brands som tilgængeliggøres på webshoppen. Særligt indenfor erhvervsmøbler (hævesænkeborde, kontorstole m.v.) vil vi i 2019 ekspandere - herunder med fokus på kontraktsalg
  • Forbedre vores site med udvikling af nye funktioner / forbedre eksisterende: eks. mængderabat, loyalitetsrabat, søgefunktion og filter

Indtil videre har vi reinvesteret alle tjente kroner i at udvide vores lager yderligere og har ikke udbetalt løn. René har fuldtidsarbejde ved siden af og Jimmi driver et programmeringsselskab ved siden af. Vi har ikke nogle lånte penge i pengeinstitutter el.lign

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Get your caffeine fix to get you started and keep you going.

Working at
likehome.dk

På likehome.dk sælger vi interiør og møbler.  Virksomheden blev stiftet i 2016, hvor vi i starten solgte vores varer på ejstruplys.dk. Efter nogle måneder påbegyndte vi udviklingen af likehome.dk - vores eget site, som blev lanceret i slutningen af 2017.  Siden har haft en kraftig vækst i 2018 og forventningerne til 2019 er gode.

Read more about likehome.dk

company gallery image