YourLocal søger visionær Produktchef

Salary Competitive
Equity To be negotiated

Hos YourLocal er vi drevet af en fælles mission om at bekæmpe madspild verden over. Over det seneste år har vi bygget en stærk og alsidig produktplatform, der understøtter Danmarks bedste community af kvalitetsforretninger og bevidste forbrugere, som sammen forhindrer, at tonsvis af lækker mad bliver smidt i skraldespanden.


Der er fuld fart på. Varerne stryger gennem appen og over disken. Alle vores kurver peger opad, og vi har fået en kreds af dygtige investorer bag os. Med den store succes i Danmark og vores stærke brand, føler vi os klar til at tage næste skridt. Derfor søger vi nu en talentfuld produktdesigner til at stå i spidsen for vores produkt- og udviklingsteam, og sammen med udviklerne løfte vores platform til næste niveau.

 

Hvad taler vi om?

Er du den rette, vil du få ansvaret for at videreudvikle vores digitale platform til at blive den førende i markedet og ikke mindst at sikre den position i fremtiden.

I praksis vil dine opgaver bestå i at:

  • Forbedre brugeroplevelsen for både butikker (udbydere) og kunder (købere)
  • Forretningsudvikle
  • Målrette brugeradfærden, så den understøtter vores vision og forretningen bedst muligt
  • Udtænke og designe ny funktionalitet, der holder os konkurrencedygtige
  • Gentænke den visuelle brand profil
  • Lede et lille talentfuldt team af udviklere

 

Hvem er du?

  • Du har betydelig erfaring med app design og har endeløs passion når det kommer til UX og UI. Særligt passionen er vigtig.
  • Du har en stærk intuition, men arbejder systematisk og analytisk med afsæt i brugerdata.
  • Du er målrettet og er god til at lede og motivere andre.
  • Du er af natur lyttende, opmærksom og samarbejdende, men trives med at arbejde selvstændigt når det kræver det.
  • Du er grundlæggende nysgerrig, og ønsker at forstå hvad der sker ude i marken, så du kan benytte den indsigt til at skabe det bedst mulige produkt.
  • Du er en holdspiller, der elsker når vi lykkes med tingene sammen.
  • Kan du frontend kode, er det en fordel, men det er ikke et krav.
  • Du brænder for at prøve kræfter med en startup, og har som udgangspunkt interesse i at engagere dig helhjertet i en position som produktchef og potentiel partner.

 

Om holdet

YourLocal var den første app mod madspild i Danmark. Virksomheden består af et talentfuldt team på 9 ildsjæle, som alle arbejder for at gøre en mærkbar forskel i verden. Udover tårnhøje faglige ambitioner, har det meget høj prioritet for os, at det SKAL være sjovt at arbejde. Faktisk er der enighed om, at ingen af os tidligere har arbejdet et sted, der er lige så sjovt som YourLocal. Det er et vigtigt element for os at værne om og dele med nye folk, der kommer med på holdet.

Vi har kontor i HA’s gamle rockerborg, som i dag ejes af Rune Klan, der har trylleværksted på overetagen. Udenfor “Borgen” har vi en lækker gårdhave, hvor vi hver dag holder kollektive frikvarter bl.a. med en fodbold, og spiser frokost sammen, når der er godt vejr. Vores kontor er præget af en meget åben og familiær tone, så hvis det er noget du trives med, vil du passe godt ind.

 

Lyder det som noget for dig?

Så send i første omgang dit CV og et par linjer om dig selv gennem the Hub.

Opstart er snarest muligt dog senest 1. Juli. Vi afholder samtaler løbende.

Bedste hilsner, YourLocal-holdet

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Free lunch
Free lunch

Enjoy a free catered lunch with your colleagues, every day.

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Get your caffeine fix to get you started and keep you going.

Social gatherings
Social gatherings

Social gatherings and games; hang out with your colleagues.

Free office snacks
Free office snacks

Peckish after lunch? We got your back with soft drinks, treats and fruit.

Free friday beers
Free friday beers

Friday is something special, let's enjoy a beer together.

Working at
YourLocal - Stop madspild

YourLocal er drevet af visionen om at blive den førende platform for bekæmpelse af forretningers madspild på verdensplan. Vi vil bekæmpe madspild globalt ved at sætte ind lokalt. På godt et år har vi fået mere end 500 butikker og 130.000 brugere ombord i Danmark, som hver dag via YourLocal-appen er med til at reducere madspild i Danmark. Vores næste store mål er det tyske marked.

Read more about YourLocal - Stop madspild

company gallery image