Salgs- & markedsføringsmanager (praktik)

Salary Competitive

Er du klar på at blive en del af et ungt, dynamisk startup miljø og tage ansvar for online markedsføring og salg hos en ambitiøs og grøn opstartsvirksomhed i Århus? Så er det måske dig BUG AMOK søger nu.


Vi søger en kreativ sjæl med passion og erfaring indenfor fx online salg, telefonsalg og relationsmarkedsføring indenfor B2B. Så brænder du for at skabe stærke salgsresultater og gøre en grøn forskel, så hører vi gerne fra dig.    

BUG AMOKs opgave er at vise, hvordan insekter er et velsmagende, sundt og grønt fødevarealternativ igennem catering-oplevelser til arrangementer og mødeforplejning til virksomheder og organisationer.  Vi har i et år haft base i København, men åbner pr. 2/4 en lille afdeling med gavebutik, insektfarm og eventsted med adgang til køkken hos Institut for (X) ved Godsbanen i Århus. 

Til dagligt består BUG AMOK af stifter og madaktivist Charlotte Bay, men har et hav af samarbejdspartnere, køkkenhjælp, workshop-afvikler og kontakter tilknyttet visionen.    


Opgaver 

Dine mulige arbejdsopgaver tager afsæt i dine kompetencer og erfaring, så vidt det er muligt. Vi forestiller os at opgaverne kan omhandle:    

  • Ansvar for firmaets online markedsføring, herunder:
    • Plan og strategi for relevante aktiviteter på LinkedIn, Facebook og delvist Instagram. Fokus på LinkedIn. 
    • SEO optimering og Google-annoncer. 
    • Produktion af videomateriale til online markedsføring. 
    • Udvikling af online kampagner. 
  • Opsøgende telefonsalg og relationsopbygning indenfor B2B. 
  • Understøttelse af opbygning af egen hjemmeside (www.bugamok.dk). 
  • Grafisk opsætning af markedsføringsmateriale til sociale medier, postkort og plakater. 
  • Sætte ambitiøse salgsmål og lægge en plan for, hvordan de opnås. 
  • Praktiske opgaver: 
    • Støtte facilitering af workshops indenfor madlavning og insektfarming. Herunder skal du helst kunne arbejde den 5. maj. 
    • En ekstra hånd i køkkenet. 
    • Fotografering af mad og workshops.   


Om dig 

Din uddannelsesbaggrund kan f.eks. være indenfor markedsføring, kommunikation, oplevelsesdesign eller lign. Eller også har du en god forudsætning for at være autodidakt. Du trives med at have mange bolde i luften og du arbejder struktureret, selvstændigt og tager ansvar. Desuden er du god til at kommunikere på dansk og er en holdspiller. 

Praktikforløbet er specielt for dig, som har en drøm om at gøre karriere indenfor grønt iværksætteri og/eller i madbranchen.


Det med småt 

Praktikopholdet starter snarest muligt og senest maj 2018 og varer 1-2 måneder.  Du vil arbejde fra vores kontor i Grøn Vogn hos Institut for (X) i Århus 3 dage om ugen, og ellers hjemmefra ½ dag om ugen. Det giver tid til evt. jobsøgning mv.  Den normale arbejdstid vil være 8:30 - 16:30 med mulighed for fleksibilitet. Der kan forventes skiftende arbejdstider og lidt aftenarbejde ind i mellem.  Stemningen vil være ofte være uhøjtidelig, men vi vil arbejde stille og koncentreret. 

Vi kan desværre ikke tilbyde løn, men et stærkt netværk indenfor iværksætteri, en dynamisk arbejdsplads, en anbefaling, frokost og kaffe. 

Med andre ord, kan vi tilbyde den optimale mulighed for at udvikle dig og dit CV fagligt igennem ansvar og egne opgaver.     Send hurtigst muligt en kort motiveret ansøgning og et CV til  – ring gerne på 2195 9026 til Charlotte Bay med eventuelle spørgsmål. Der kaldes til samtaler løbende!

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Get your caffeine fix to get you started and keep you going.

Near public transit
Near public transit

Easy access and treehugger friendly workplace.

Social gatherings
Social gatherings

Social gatherings and games; hang out with your colleagues.

Skill development
Skill development

We want to take you from good to great.

Remote work allowed
Remote work allowed

You know how you perform best. Work from your couch, your favorite cafe or abroad when you feel like it.

See all 9 benefits

Working at
BUG AMOK

BUG AMOK’s opgave er at vise, hvordan insekter er et velsmagende, sundt og grønt fødevarealternativ gennem udvikling og produktion af innovative færdigretter med insektprotein, samt opskriftudvikling, afvikling af madkurser og foredrag med klimavenlige fødevarer på menuen. Virksomheden har base på iværksætterkontoret ‘The Kitchen’ på Nørrebrogade 44 i Aarhus C. BUG AMOK blev startet i 2017 på baggrund af en lyst til at vise, hvordan vi gennem ændringer af vores madvaner kan gøre en forskel i den grønne omstilling og dermed omsætte verdensmål til konkrete handlingsmål. Vi ønsker at inspirere unge familier til at vælge bæredygtigt insektprotein frem for konventionelt kød og gøre det nemt og tilgængeligt ved at producere attraktive færdigretter.

Read more about BUG AMOK

company gallery image