SoMe/Marketing ansvarlig. Studiejob - gør TripMe synlig på de Sociale Medier

Salary DKK 150 - DKK 150

TripMe's service er et helt nyt koncept til arrangører af grupperejser, som giver rejsearrangørerne nye muligheder for at være tæt på de rejsende både før, under og efter rejsen. Servicen har et stort potentiale og giver mange fordele for både rejsearrangører og rejsende.


Vil du skabe synlighed for en iværksættervirksomhed og har du mod på et stort ansvar, mens du anvender dine kommunikationsfærdigheder i praksis?
Behersker du de digitale medier i B2B sammenhæng og er god til den skriftlige kommunikation, som kræves på de sociale medier, for at skabe opmærksomhed hos kunderne? Har du lyst til at sørge for, at TripMe bliver et kendt navn inden for rejsebranchen? Kender du til sammenhænge og virkegrad af de mange digitale kommunikationsmuligheder?
Så er TripMe stedet, hvor du kan bruge dine færdigheder. Vi har udviklet en avanceret cloudservice og app, som skal gøres kendt og ønsket af de danske rejsearrangører. Rejsearrangørerne skal læse om vores service på de sociale medier og online sites, hvor rejsebranchen følger med. Det bliver din opgave som vores social medie-ekspert at lave eksponering via LinkedIn, Twitter, Facebook og Instagram og via standard nyhedssites og blogs, som benyttes af de professionelle rejsearrangører, så vi fremstår som eksperter inden for området og dem som rejsebranchen taler om.

Om dig

Du kender mulighederne og sammenhængen på de sociale medier for B2B og er i stand til at foreslå, hvad der skal gøres/skrives og hvornår. Du skal vide, hvordan der skabes profilering af services og evt. medarbejdere, så der opbygges et billede af vores service og medarbejdere som specialister, kunderne ønsker at følge. Du skal være god til at skrive tekster, der skaber interesse og fanger opmærksomheden, både med længere artikler på vores hjemmeside, til faktablade eller en LinkedIn-gruppe og på det korte tweet. Kan du det, så send mig en ansøgning, dit cv og gerne eksempler. Du skal være skrap til SEO, så det sikres at kunderne finder os. Du skal kunne arbejde selvstændigt, og være i stand til at sikre fremdrift på opgaverne.
Vi har brug for dig, som er minimum 2 år inde i dit kommunikations- eller lignende studie, er med på det nyeste og gerne vil være med til at løbe noget nyt og spændende i gang. Vi tror på, at TripMe har den bedste service til rejsebranchen – og hvis du kan gøre os til de mest synlige på de sociale medier - så bli'r det rigtig sjovt.


Praktisk info:
Du kan forvente omkring 10-20 timers arbejde om måneden. Vi har ikke noget kontor - du arbejder hjemmefra på eget udstyr, når det passer dig - næsten, for vi har brug for at tale sammen jævnligt.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og laver løbende samtaler, så kontakt os hurtigst muligt. Vi forventer at starte samarbejdet op i marts.
Kontakt for spørgsmål og ansøgning:
Jan C. Hansen, jan@tripme.dk, tlf.: 60659191


Working at
TripMe

TripMe tilbyder en smart cloudservice til rejsebranchen, som giver helt nye og meget lette muligheder for at være i kontakt med de rejsende under en ferie, skabe tryghed, arbejde effektivt og tilbyde ekstra service. Sammen med en app til både rejsende og evt. guides og administation via en hjemmeside skabes overblik, struktur og effektivitet. Service kan tages i brug på 1 dag og stiller ingen tekniske krav til rejsearrangørerne.

Read more about TripMe

company gallery image