Procordo udvikler og markedsfører software og services til PRO-løsninger indenfor en række behandlingsområder, baseret på dybtgående kendskab til behovene ved klinisk behandling og forskning, og i samarbejde med fagspecialister. Vores erfaringer og løsninger stilles til rådighed, så det er nemt, sikkert og direkte værdiskabende for både patient og klinisk personale.
Det er Procordos vision at blive en anerkendt og foretrukken leverandør af PRO-løsninger til professionelle behandlere og forskere på internationalt plan. Derigennem vil vi yde vores bidrag til løbende at fremme sundhedsfaglig kvalitet, og medvirke til at patienterne tilbydes den bedst mulige behandling.